Anbefaling, til ødelagt/ tørt/ behandlet/ affarvet “hø-hår”.

På denne kedelige grå, regnfulde forårsdag, vil jeg lige anbefale et lækkert hårprodukter.

personligt har jeg pt. lysnet/ affarvet hår, som desværre medfører tørt hår med en smule spaltede spidser. Ja ja, I know, “så få dog klippet de spidser”, og ja det skal jeg også snart. Min frisør har været efter mig flere gange, men har for første gang i mit 32-årige liv endelig fået hår der er længere end ned til skulderne, og det er bare SÅ svært at skulle klippe det kortere)….

Anyways, med et hår der til tider er meget hø-agtigt, kræves der ekstra god pleje og ekstra gode produkter!

Et af mine vidunderprodukter er blandt andet, en egentlig ret billig balsamspray fra Schwarzkopf (BC Q10 time restore  satin spray). På nicehair.dk, kan man lige pt. faktisk finde den, til kun 40kr. Det er da vildt billigt!!

Du kan finde den lige her.

image_360

Min hårvask-procedure: Vasker håret på normal vis, bruger en god hårkur og slutter af med den omtalte balsamspray (sparer ikke på det, men undgår for meget ved hårbunden, ellers bliver håret simpelthen alt for hurtigt fedtet). Masserer/arbejder den lidt ind i håret og så kan børsten nemt glide igennem selv ødelagt “hø-hår”. Derved undgår du de typiske affarvet-hår-frustrationer, hvor hårstråene knækker som møre elastikker, som følge af for hård behandling.

En af “hemmelighederne” bag et nogenlunde smukt affarvet hår er bla. at bruge en god hårkur efterfulgt af en god leave-in balsamspray, da hårkuren “åbner” hårstråene, hvorved den kan trænge ind og virke. Når hårkuren, har gjort sin effekt, slutter du af med en balsam-spray, da denne ligesom “lukker hårstråene” igen. Derved bliver dit hår flot og glansfuldt længere ind i hårstråene. Mine erfaringer siger mig at det gør underværker, at anvende produkterne på denne måde.

 

Tidligere købte jeg bare, de “billige produkter i Føtex” til mit affarvede platin blonde hår, men jeg har altså for længst fundet ud af, ikke kan betale sig. De dyre produkter er simpelthen meget mere drøje i brug, og så får du selvfølgelig (med få undtagelser), hvad du betaler for, ligesom med så meget andet.

Hvis du ligesom mig, har valgt at affarve dit hår, om det er gjort hos frisøren, eller om du har lavet en hjemme affarvning, så tænk over hvilke produkter du bruger og hvad det enkelte produkt kan gøre for netop DIT hår.

 

MissPink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *