Angel En Provence hårkur

 

No. 1. Verdens bedste hårkur til platinblond, lysnet og affarvet hår. Træt af tørt og ødelagt hår. Prøv denne. Den er stærkt vanedannende.

Angel En Provence Grapefruit straighten treatment cream & HD life-style 2 phase leave-in conditioner misspink.dk

Angel En Provence Grapefruit straighten treatment cream & HD life-style 2 phase leave-in conditioner.

Det er efterhånden ved at være lang tid siden, at jeg har været herinde på bloggen, derfor er det endelig tid til et nyt indlæg om fantastiske hårprodukter.

Denne gang er valget faldet på en lækker, velduftende hårkur fra mærket Angel En Provence. Brandet bygger på et naturligt og miljøvenligt koncept, som i den grad kommer forbrugeren til gode, da deres produkter er økologiske. Lidt mere specifikt, hedder hårkuren Angel En Provence Graipfruit straighten treatment cream. Hårkuren har en meget tyk konsistens og indeholder fine partikler, som du med fordel kan mássere ind i håret, hvor det virkelig gør sin virkning. Derudover dufter den virkelig godt og lidt eksklusiv. Jeg blev oprindeligt anbefalet denne hårkur af min frisør ifm. et affarvningsuheld og ender altid med at vende tilbage til den, hver gang jeg forsøger mig med nye hårkure. Har endnu ikke fundet nogen hårkur, som kan hamle op med denne.

Personligt anvender jeg Angel En Provence hårkur efter hver alm. hårvask. Masserer den altid rigtig godt ind i håret, indtil de små partikler er opløste og lader hårkuren virke i min. 10min. meget gerne længere tid. Efterfølgende skyller jeg håret godt og svinger det op på hovedet med et håndklæde. Når det værste vand er absorberet af håndklædet, sprayer jeg med min elskede leave-in conditioner (HD life-style 2 phase leave-in conditioner) i hele håret og masserer også denne rigtig godt ind i hele manken. Hårkuren “åbner” hårstråene op, så plejen når helt ind i hårstrået, efterfølgende lukkes hårstrået, når man anvender en conditioner.

Du kan finde Angel En Provence Grapefruit Straightment Treatment cream flere steder på nettet og hos frisører. Jeg køber den blandt andet lige HER.

 

MissPink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *