God ansigtscreme til tør hud.

 

Mangler du en fugtgivende blød ansigtscreme, der ikke fedter, så skulle du prøve denne fra Elizabeth Arden.

 

Alfa og omega for en frisk, blød og strålende hud er en god fugtighedscreme/ ansigtscreme. Gennem dagen bliver huden udsat for rigtig mange udefrakommende påvirkninger, hvilke i værste fald, kan få den til at se trist og grå ud. Når det kommer til at bevare en smuk hud, kan en daglig plejerutine, gøre underværker.

IMG_9302

Fik for nylig denne ansigtscreme til tør hud, af min skønne kæreste. Elizabeth Arden Visible Difference Créme Complex Hydrate hedder den. Den er perfekt til at fugte huden, inden man ligger makeup. Den er blød, cremet, men fedter ikke, selvom den giver masser af fugt til huden og så holder huden blød dagen lang. Duften er meget mild, og man kan derfor nemt anvende cremen, hvis man ikke er til kraftige parfumeduftende cremer.

Et af mine daglige problemer, er tør hud, oftest i panden og dette er et kæmpe problem, både når man både bruger makeup og selvbruner (som jeg efterhånden er blevet en smule afhængig af). Når man bruger daglig makeup eller selvbruner, har en god dagcreme, virkelig meget at sige i forhold til holdbarheden.

 

Mine daglige rutiner ifm. pleje af min hud er fx disse:

  • Drik masser af vand (min. 2 liter).
  • Brug en god fugtighedscreme (overstående er fantastisk), inden du kommer makeup på, evt. med SPF, hvis du er ude i solen.
  • Sørg for at rense ansigtet, HVER dag inden du går i seng, så gamle makeuprester og snavs ikke får lov til at sidde tilbage.
  • Anvend en ansigts scrub ca. en gang om ugen, så du får renset alle de døde hudceller af.
  • Brug evt. en opstrammende/ forfriskende ansigtsmaske en gang om ugen. Fx Ole Henriksen Feel the difference mask, er virkelig god – opstrammer og frisker huden op.

Elizabeth Arden Visible Difference, ansigtscreme til tør hud, kan bla. købes i Matas, lige HER.

MissPink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *